Spådom i epiphany og digtet "Svetlana"

Digtet "Svetlana" blev første gang udgivet i tidsskriftet "Vestnik Evropy" i 1813. med undertitlen: ”Al. An. Åh ... hyl. " Hun var en bryllupsgave til A.A. Protasova, der var søster til digterens elskede pige, Mashenka Protasova.

Balladen fortæller historien om en spåkone, der ser en frygtelig drøm foran et spejl, men dette er kun en drøm, men i virkeligheden lykke, et møde med en elsket, et bryllup - klokkeringen .. Og ønsker fra forfatteren af ​​balladen, venlig og oprigtig, der kommer fra bunden af ​​hendes hjerte. Hvad bedre at sige og ønske pigen før brylluppet, selvfølgelig lykke, som hun drømte om mere end én gang.

Vær, skaber, hendes cover!
Intet sorgsår
Ikke en skygge af et øjebliks sorg
Lad det ikke røre hende ...

Vær hele hendes liv lyst
Vær munter, som det var,
Dage med hendes veninde.

Poetisk Svetlana blev straks så forståelig og tæt på alle, at hun begyndte at leve sit eget liv, gættet af digteren - livet i et charmerende pige -billede skabt af en folkelig karakter. Svetlana, der undrer sig over sin forlovede, er billedet af en pige, der venter og håber på lykke.

Et usædvanligt navn for den tid - Svetlana, V.A. Zhukovsky lånte fra Vostokovs romantik, men i virkeligheden eksisterede dette navn endnu ikke (det dukkede op senere, efter revolutionen). Svetlana er et navn, der personificerer lys, og er tæt nok på ordet "juletid".

Hvad angår temaet Epiphany spådom, gjorde Zhukovsky balladen virkelig russisk. Linjer fra det blev til epigrafer, det var inkluderet i "Uddannelsesbogen om russisk litteratur." Balladen dannede selv blandt det ædle samfund en bestemt model for at fejre jul. Vi kan sige, at "Svetlana" blev Zhukovskys mest værdifulde litterære fund.

Karl Bryullov ankom til Moskva før jul. Julespådom i Rusland var udbredt. Og måske, efter at have set sådan en dagligdags scene med spådom, som V.A. Zhukovsky genoplivede med sin poetiske følelse, han ønskede dobbelt at udødeliggøre en ung russisk pige, spåkone foran et spejl.

Det er i spejlrefleksionen, vi ser en pige med et lidt skræmt blik, hvor håbet om lykke skinner. Hun tiltrækker med sin renhed og spontanitet.

"Svetlana" forårsagede en livlig reaktion i Moskva. Lad det skildre en pige, sandsynligvis af bondeoprindelse, men hendes billede fandt en livlig reaktion i enhver russisk sjæl. Svetlana Bryullova er et strejf af ømhed og enkelhed, spontanitet og sandhed.

I balladen V.A. Zhukovsky og K. Bryullovs maleri i billedet af en russisk pige, fædrelandets ufarlige lys, der skinner i enhver russisk.

Bryullov skabte et billede inspireret af et digt af V.A.Zhukovsky og skildrede Svetlana i et russisk folkedragt, der sad foran et spejl. Nat, et svagt lys brænder lidt, en ung pige i en kokoshnik og en sundress sidder ved spejlet.

Her i lysrummet er bordet dækket
Hvidt svøb;
Og på det bord står
Spejl med et lys ...

Her er en skønhed;
Sidder ned til spejlet;
Med hemmelig frygtsomhed hun
Kigger i spejlet;
Det er mørkt i spejlet; rundt om
Død stille;
Lys med dirrende ild
Lidt glans ...

Med håb kigger Svetlana ind i de mystiske dybder, fordi hun mange gange har hørt frygtelige historier om julefortælling ...

Den generthed i hende ophidser brystet,
Det er skræmmende for hende at se tilbage,
Frygten slog øjnene op ...

... svagt lyser lyset,
Det vil kaste et skælvende lys
Så bliver det formørket igen ...
Alt er i en dyb, død søvn,
En frygtelig stilhed ...

I Zhukovskys ballade falder pigen i søvn foran et spejl og ser en frygtelig drøm, som, som det ser ud til hende, viser en bitter skæbne.

"Ah! En frygtelig, frygtelig drøm!
Han sender ikke godt -
Bitter skæbne;

Men om morgenen og vågner alt ud på en anden måde - hun møder sin trolovede på døren, ...

Hvad er din, Svetlana, drøm,
En spåmand af pine?
Ven med dig; han er stadig den samme ...

... den samme kærlighed i hans øjne,
De er behagelige for øjnene;
Dem på søde læber
Dejlige samtaler.
Åbn op, Guds tempel;
Du flyver til himlen
Trofast løfte ...

Og som om til opbygning af unge piger V.A. Zhukovsky siger, at drømme kun er drømme, og for det meste er drømme falske, som spådom, som ikke kan forudsige sandheden, men du skal tro på Gud, som er skaberen og dækket, og ulykke vil kun virke en frygtelig drøm.

O! kender ikke disse frygtelige drømme
Du, min Svetlana ...
Vær, skaber, hendes cover!
Intet sorgsår
Ikke en skygge af et øjebliks sorg
Lad det ikke røre hende ...

Her er mine ballader:
"Vores bedste ven her i livet
Tro på forsynet.
Byggeriets lov er god:
Her er ulykke en falsk drøm;
Lykke vågner. "

Litteraturkritikere tildelte V.A.Zhukovsky titlen Svetlanas sanger, og Karl Bryullov blev den anden sanger.